Halvpart

Halvpart - er det noget for dig?


Er alt du ønsker dig en hest, og du ikke må få en for dine forældre, var det måske en god løsning for dig at få halvlpart i en af rideskolens heste.


Du må bruge hesten en time hver dag i weekenden og i de perioder, hvor rideskolen har lukket. 

Du kan se opslag om regler for halvpart i stalden eller længere nede på siden.

 

Du skal også deltage i fodervagter og arbejdsdage, og så skal du naturligvis sørge for at muge ud hos ”din” hest og give besked, hvis du synes, den ser sløj ud eller trænger til smed. Det er som at have sin egen - bare billigere. Vil du vide mere, så henvend dig til den daglige leder Karin Christensen.

Tinglev Rideklubs regler for delpart i rideskoleheste:


•Hestene må kun rides én time lørdag og søndag, samt i ferier og på helligdage.

•Er man forhindret i at ride, holder hesten fri.

•Man må ikke låne hesten ud til andre eller bytte med andre.

•Har man en søster, bror eller kammerat, der gerne vil prøve en tur, er det naturligvis tilladt.

•Hvis man gerne vil springe, skal det ske under opsyn af en voksen person (min. 18 år).

•Vil man gerne rykke eller klippe man, skal man først rådføre sig med den daglige leder.

•Vil man prøve nye bid, indspænding eller lign, skal man ligeledes spørge om råd hos den daglige leder.

•I øvrigt må man kæle, hygge, strigle lige så tosset man vil. Det ser vi gerne.